Mød en omdeler
Hvordan startede det hele?– Jeg havde en ven, der arbejdede i dao|Bladkompagniet. Jeg fik altid af vide, at det var et fedt job at være omdeler. Jeg var på det tidspunkt mellemleder i en medicinalvirksomhed, men jeg havde behov for luftforandring. Og så begyndte jeg med nogle enkelte ruter – og til sidst blev det et fuldtidsjob.
Hvordan ser hverdagen ud?– Jeg har været omdeler i næsten 20 år. Jeg er vild med det. I begyndelsen havde jeg faste ruter, men fordi jeg er så erfaren, så har jeg nu mange forskellige ruter. Jeg har let ved at finde ud af adresser, forsendelser, nøgler – og den hurtigste rute. Så for mig er hver nat en næsten ny rute. Jeg cykler ofte, men jeg har også ruter, hvor jeg kører i bil eller på elcykel.
Hvad er det gode ved jobbet?– Det gode ved jobbet er friheden. Jeg skal bare passe mine ting, men jeg bestemmer selv, hvordan jeg tilrettelægger mine ruter. Jeg er også glad for mine kollegaer, når jeg kommer på depotet. Vi drikker kaffe og snakker om stort og småt. Der er et godt fællesskab på depotet.
![[object Object]](https://cdn.sanity.io/images/wfv8pq7k/stage/5596c4a8ab92ed369695eb7b33f11fb92808cf43-768x513.png)
Jeg er min egen chef
Hvordan startede det hele?– For en del år siden havde jeg i en periode et job i Danmark som omdeler. Det var jeg glad for, men jeg ville gerne ud i verden. Så jeg har boet i et par andre lande. Nu er jeg kommet tilbage og har de sidste par år været omdeler
Hvad synes du om jobbet?– Jeg er meget glad for det. Jeg er min egen chef. Der er nogle deadlines, der skal overholdes, men ellers bestemmer jeg selv min arbejdsdag. Det er fint for mig, at jeg selv kan tilrettelægge mit arbejde.
Hvad er en dygtig omdeler?– En dygtig omdeler laver ingen fejlleveringer, er hurtig og sørger for at overholde deadlines og leverer forsendelserne uden de har fået regn. Det tager 3-4 dage af lære en rute at kende. Men det tager længere tid at blive hurtig og kunne alle de små tricks, som sparer tid. Nogle af mine erfarne kollegaer er virkelig hurtige – de kommer tidligt hjem.
Hvad med lønnen?– Mange af mine kollegaer tager ekstraruter, så tjener de mere. Jeg tager også selv ekstraruter næsten hver dag. Jeg kan mange af ruterne udenad, så jeg er hurtig. Derfor tjener jeg også ekstra penge. Vi arbejder jo på en slags opmålt akkord. Så jo flere ruter og forsendelser, jo flere penge.
![[object Object]](https://cdn.sanity.io/images/wfv8pq7k/stage/f326c731b13f0f012a03fcac0756095236701a18-768x1152.png)
