FAQ
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om arbejdet som omdeler hos dao.Vi har samlet de vigtigste informationer om ansøgning, arbejdsforhold, løn og hverdagen som omdeler.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Er det fysisk hårdt at være omdeler? +
– Nej! Jobbet kræver ikke særlig fysik, men hvis du ikke er i god fysisk form, når du begynder som omdeler, såer der en god mulighed for, at du hurtigt bliver i meget bedre form. Vores omdelere kører på cykel, elcykel ibil eller på scooter.
Er det muligt at blive ansat på deltid? +
– Ja, det er muligt at have færre ruter og dermed arbejde kortere dage eller færre dage. Vi har en delmedarbejdere ansat som arbejder på deltid.
Hvad tjener en omdeler? +
– Som omdeler er du aflønnet på akkord, og aflønningen sker i henhold til bestemmelserne i overenskomsten herom. Lønnen udregnes pr. job pr. omdelingsdag og er baseret på overenskomstens mindstebetalingssatser, som pt. er brutto 150 kr. pr. time plus pension, fritvalg og feriepenge, idet der forudsættes, at der omdeles i arbejdstakt 100. Arbejdstakt 100 refererer til en standardiseret arbejdstakt. Det betyder, at der er beregnet en bestemt tid til, at du kan udføre en bestemt mængde arbejde. Hvis du arbejder nøjagtigt efter denne tid, arbejder du med en hastighed på 100. Beregningen af arbejdstakt 100 tager højde for forskellige faktorer, såsom forberedelse på distributionscentret, rutens art, overholdelse af færdselsregler, leverancer i bygninger i flere etager, på- og afstigning af køretøjet og så videre. Hvis du arbejder hurtigere og leverer mere end arbejdstakt 100, tjener du mere i timen. Hvis du arbejder langsommere og leverer mindre, tjener du mindre pr. time. Vær opmærksom på, at beløbet er brutto, og skatter skal fratrækkes.
Hvorfor er det ikke muligt at arbejde som omdeler i dagtimerne? +
– Vi uddeler mange morgenaviser, som skal være afleveret på kundernes adresse typisk inden kl. 06:30.Derfor er det nødvendig, at vi omdeler forsendelserne om natten.
